Velkommen til min hjemmeside.

Jeg håber du vil finde noget som vil interessere dig.

Mit navn er Vibeke Hoffmann. Jeg er en kvinde på 59 år. Jeg bor i en lejlighed i  Kokkedal, som ligger i Nordsjælland. Jeg er enlig. Jeg elsker musik, som jeg lytter meget til. Specielt Country Musik.

Men det vigtigste i mit liv er min tro. Jeg er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormonkirken). Det giver mit liv mening. Jeg kan ikke forstille mig et liv uden min tro.

En anden stor interesse for mig er computere. Jeg kan godt lide at prøve programmer af, og se hvad alle funktionerne kan bruges til. Jeg er meget glad for at tilpasse tekst (skrifttyper) og grafik til et samlet hele, så det kan se pænt ud. Min hjemmeside er (forhåbentlig!) et eksempel herpå.

Jeg bruger computere til mange ting i min hverdag. Både på mit arbejde og hjemme. På arbejde bruger jeg dem mest til at skrive breve (tekstbehandling) og arbejde med lidt mindre kartoteker (databaser). Jeg hjælper også andre af mine kollegaer, der har brug for hjælp med edb. Hjemme bruger jeg Computeren til alt muligt. Jeg har kartoteker (databaser) over mine videobånd, CD’er m.v. Jeg skriver breve, surfer på Internettet, spiller computerspil, og har det bare sjovt. Til brug i min kirke laver jeg et månedligt nyhedsbrev, rapporter, invitationer og meget mere. Nogle gange bruger jeg hele natten foran skærmen.

 

 
 

Sidst opdateret den 25 sep 2018